Lænestolsrollespil

En podcast om rollepil

Side 3 af 10

Interviewrollespil: Fusion med Palle Schmidt

I denne episode vender vi tilbage til rollespillet Fusion, og vi interviewer her den anden af spillets to designere, Palle Schmidt, som fortæller os om tilblivelsen af Fusion, men også om rollespilsmiljøet, som det så ud i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, og om periodens rollespilsmagasiner, særligt Saga og Føniks, og hvordan noirs og krimier stadig er en stor del af Palles hverdag og karriere.

I episode 29 talte vi om noir-rollespillet Fusion, og senere interviewede vi Malik om Fusion. Denne gang bliver det en samtale med Palle.

Palle Schmidt er mangeårig scenarieforfatter, tegneserietegner og krimiforfatter. Du kan se mere til Palle Schmidts alsidighed via hans hjemmeside palleschmidt.dk og høre mere til Palle på podcasten PlotCast.

Rollespillet Fusion kan du finde her.

The Expanse Roleplaying Game

Baseret på bogserien The Expanse og udgivet af Green Ronin i 2019 via kickstarter er The Expanse Roleplaying Game et science fiction rollespil baseret på AGE-systemet eller Adventure Game Engine.

The Expanse bøgerne udkom første gang i 2011 med bogen Leviathan Wakes, og den er blevet fulgt af flere bøger og noveller, og i 2015 af en tv-serie, og baseret på tv-serien kom også brætspillet The Expanse udgivet af WizKids.

AGE-systemet kom til verden med Dragon Age-rollespillet (2010) baseret på det digitale spil af samme navn, og det var et af de projekter, som Green Ronin lancerede efter at havde produceret A Song of Ice & Fire-rollespillet, som vi har dækket i en tidligere episode. Efter Dragon Age, som blev præsenteret på youtube af Wil Wheaton is hans TableTop Show fulgte science fantasy-kampagnen Titansgrave: Ashes of Valkarna (2015), og herefter blev regelsystemet udviklet til et generisk system i to varianter: Fantasy AGE og Modern AGE. The Expanse RPG bygger oven på sidstnævnte.

Feltrollespil: Karakterskabelse i Traveller

I denne episode taler vi ikke om et specifikt rollespil, men i stedet kigger vi på karakterskabelsen i rollespillet Traveller (som vi tidligere har lavet en episode om), da karakterskabelsen i Traveller er ret særegen. At lave karakterer i Traveller er sit helt eget spil, og det er en lidt længere proces, da der skal gennemløbes en del af karakterens livsforløb, som en del af processen.

Vi har desuden også lavet karakterer, da vi spillede Dungeon Crawl Classics, da man på ingen tid der kan lave fire karakterer hver klar til deres første eventyr. Traveller og Dungeon Crawl Classics er således to ret forskellige metoder, selvom begge har terningkast og tilfældighed til fælles.

Traveller

I denne episode ser vi på en af de gamle klassiske rollespil, nemlig science fiction rollespille Traveller, hvis første udgave kom helt tilbage i 1977 og som i sin nyeste iteration er tilgængeligt fra Mongoose Publishing, der lancerede deres anden udgave i 2016.

Traveller er mest kendt for at være spillet hvor man kunne dø under karakterskabelsen, men trods sin alder har det nogle ganske interessante tanker og leverer et solidt udgangspunkt for OSR sandbox rollespil. Og så har det en imponerende stor verden man kan hoppe rundt i. Tag bare et kig på Traveller Map.

Mothership + Dead Planet

Mothership Player’s Survival Guide er et sci-fi horror rollespil udgivet af Tuesday Knight Games i 2018 og Dead Planet er det første modul udgivet til Mothership, og det udkom samme år. Spillet er forfattet af Sean McCoy, mens scenariet er forfattet af Fiona Maeve Geist, Donn Stroud og Sean McCoy.

Mothership-rollespillet er en del af ‘gys i rummet’/space opera-genren, som vi har berørt flere gange tidligere her på podcasten – Ashen Stars, Coriolis, ALIEN: Chariot of the Gods, The Expanse – og det er samtidig også en del af OSR-design traditionen, som tidligere har berørt i sine fantasy-udgaver her på podcasten: The God that Crawls, The Seclusium of Orphone of the Three Visions, Dungeon Crawl Classics.

Mothership er karakteriseret ved sin minimalistiske tilgang til emnet, og da vi tidligere har dækket den genre, som Mothership falder ind under, har vi valgt også at tage Dead Planet scenariet med i denne episode.

ALIEN: Chariot of the Gods

Chariot of the Gods er både titlen på det første store Cinematiske Scenarie til rollespillet ALIEN fra svenske Free League og en reference til Erich von Dänikens værk Chariot of the Gods? (1968), der på dansk kom under titlen Fortids gåder … fremtids virkelighed …(1972), og som på sin vis spiller en indirekte i filmen Alien (1979).

Scenariet Chariot of the Gods er sammen med rollespillet udgivet i 2019, som et led i 40 års-jubilæet for Alien-filmen, og vi tager i denne spoilertunge episode et blik på scenariet, og hvordan det forholder sig til det univers, som Alien filmene har opbygget, og hvordan scenariet former sig blandt andet sammenlignet med danske con-scenarier (besøg portalen alexandria for eksempler). For en dansk-sproget Actual Play af ALIEN-rollespillet kan man kan lytte med her.

Selve regelsystemet i ALIEN er baseret på Free Leagues Year 0 Engine, som vi har dækket i tidligere afsnit, da vi talte om Tales from the Loop og Coriolis. I modsætning til vores normale praksis er episoden optaget online.

Exalted 3rd edition

Exalted 3rd edition er et storyteller-baseret rollespil, som trækker blandet andet på Wushu-genren, og som i sin tidlige version var tænkt som værende en del af samme univers, som World of Darkness-rollespillene (på samme måde som Earthdawn og Shadowrun er/var forbundet).

Vi tager her et kig på grundbogen til Third Edition, som via kickstarter blev udgivet i 2016. Det er udgivet af Onyx Path og White Wolf. Det er en kæmpe regelbog på næsten 700 sider, som trods sit store omfang stadig kun berører et lille område Exalteds mangfoldige univers. Exalted så dagens lys første gang i 2001, og det blev fulgt op af en ny udgave i 2006.

Vi har tidligere været inde på Vampire: The Masquerade, som Exalted deler system med, og vi har derfor også Peter Brichs fra Papstinenser på besøg for at bidrage til samtalen. I modsætning til normalt er episoden optaget online.

Feltrollespil: Sailors of the Starless Sea – Dungeon Crawl Classics – del 2 af 2

Vi fortsætter vores speedrun af Sailors of the Starless Sea, som begyndte med en stor flok level 0 karakterer, der desperat forsøgte at redde nogle af deres lokale fæller og frænder fra onde dyrefolk, men det gik blodigt for sig, og mange døde – og nu træder en lille flok frem af rækkerne, som har overlevet længe nok til at blive level 1-karakterer.

Det er Dungeon Crawl Classics, vi spiller, og det er ikke din gennemsnitlige D&D-klon, men det er et fedt rollespil.

Feltrollespil: Sailors of the Starless Sea – Dungeon Crawl Classics – del 1 af 2

Vi spiller rollespil! I denne episode kaster vi os over at spille modulet Sailors of the Starless Sea, som er et level 0-eventyr til rollespillet Dungeon Crawl Classics. Vi har delt episoden op i to halvdele, og dette er første halvdel.

Vi begynder med at lave karakterer og spiller det fuldstændigt med udgangspunkt i regelbogen, og for at komme godt rundt i eventyret laver vi et speedrun, og eventyrerne er derfor mindre forsigtige og mindre omhyggelige end normalt. En god guide til spilstilen for både spillere og spilleder kan findes i Quick Primer for Old School Gaming.

Dungeon Crawl Classics og Sailors of the Starless Sea udgives af Goodman Games. I næste episode kan I høre anden halvdel af vores speedrun.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »