Shock er et indie-rollespil fra Forge-miljøet, skrevet af Joshua A. C. Newman. Som man næsten også kan lure på titlen, et science fiction rollespil, der stiller skarpt på den del af science fiction der handler om hvordan en teknologisk ændring – et Shock, så som kloning eller kunstig intelligens – påvirker forskellige dele af samfundet, så som arbejde eller familie.

Det er således ikke et rollespil med en fast setting, men derimod netop en metode til at lave sine egne setting, hvor man finder de shocks og instutioner som sman selv synes giver det mest interessante krydsfelt for en historie.