Lænestolsrollespil

En podcast om rollepil

Måned: marts 2018

In a Wicked Age

Velkommen til anden episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi denne gang tager fat i det Sword & Sorcery-inspirerede fantasy rollespil In a Wicked Age.

In a Wicked Age er et story game-rollespil, hvor man bygger verdenen og historien op, mens man spiller, og i modsætning til andre mere traditionelle rollespil, har spilleder ikke på forhånd et oplæg at spille ud fra. I stedet præsenterer vi et rollespil, hvor spillerne spiller imod hinanden. Hvordan skal det gå? Kan det overhovedet lade sig gøre? Lyt med, når vi læser In a Wicked Age.

In a Wicked Age er designet af Vincent Baker og udgivet af Lumpley Games, og du kan finde det her.

Ashen Stars

Velkommen til det første afsnit af Lænestolsrollespil! Vi går i luften med et afsnit om efterforskere i rummet – nemlig Ashen Stars.

Ashen Stars er et rollespil i GUMSHOE-familien, der er et forsøg på at lave investigation på en anden måde end det gamle Call of Cthulhu gjorde det. Hvordan mon det lykkes for dem? Hvad er det mon for en type historier, Ashen Stars fortæller? Hvilket univers er det, de brave rumefterforskere rejser rundt i? Og hvor vigtigt er det for rumkamp at have en hacker med om bord?

Alt dette og mere kan du få svaret på ved at høre dette første afsnit af vores podcast.

Læs mere om Ashen Stars på Pelgrane Press’ hjemmeside.