En podcast om rollepil

Måned: september 2019

Sorcerer

I episode 30 tager vi fat i rollespillet Sorcerer, som er et proto-indie rollespil af Ron Edwards, og Sorcerer er et rollespil om troldmænd og deres dæmoner, og det er et rollespil, som i sit design og bagvedliggende teori udfordrede rollespilsmiljøet, skabte forummet The Forge, og inspirerede og provokerede folk til en lang række af indie-rollespil.

Sorcerer udkom første gang i 1996, fik en regulær bogudgivelse i 2002 og en annoteret udgave i 2013 finansieret via kickstarter. Vi har læst den annoterede udgave til denne episode, hvor Ron Edwards kommenterer på sin egen tekst.

Rollespillet Fusion – et dansk noir rollespil

Velkommen til episode 29, hvor vi tager fat i en dansk rollespilsklassiker, Fusion, som er et noir-rollespil, som udspiller sig i en nær fremtid, hvor ting er gået skævt. Oprindeligt, da spillet udkom, var det sat til at udspille sig i 2012.

Fusion blev suppleret med to bøger, I en god sags tjeneste, en længere og mere omfangsrig kampagne, og en scenariesamling, Som landet ligger, hvor scenarierne udspillede sig i provinsen. Ved siden af kom en del ekstra materiale blandt andet i form af con-scenarier (som kan ses og til dels downloades frit på Alexandria.dk) og via Fusions egen hjemmeside, som fans fortsat holder i live.

Fusion er designet og udviklet af Malik Hyltoft og Palle Schmidt. Det udkom i 2000.

I episoden vender vi desuden emnet ‘bløde og hårde magisystemer’, som er udformet af Brandon Sanderson (se blandt andet hans First Law) og ikke Patrick Rothfuss, som det fejlagtigt nævnes.