Vi spiller rollespil! I denne episode kaster vi os over at spille modulet Sailors of the Starless Sea, som er et level 0-eventyr til rollespillet Dungeon Crawl Classics. Vi har delt episoden op i to halvdele, og dette er første halvdel.

Vi begynder med at lave karakterer og spiller det fuldstændigt med udgangspunkt i regelbogen, og for at komme godt rundt i eventyret laver vi et speedrun, og eventyrerne er derfor mindre forsigtige og mindre omhyggelige end normalt. En god guide til spilstilen for både spillere og spilleder kan findes i Quick Primer for Old School Gaming.

Dungeon Crawl Classics og Sailors of the Starless Sea udgives af Goodman Games. I næste episode kan I høre anden halvdel af vores speedrun.