En podcast om rollepil

ALIEN: Chariot of the Gods

Chariot of the Gods er både titlen på det første store Cinematiske Scenarie til rollespillet ALIEN fra svenske Free League og en reference til Erich von Dänikens værk Chariot of the Gods? (1968), der på dansk kom under titlen Fortids gåder … fremtids virkelighed …(1972), og som på sin vis spiller en indirekte i filmen Alien (1979).

Scenariet Chariot of the Gods er sammen med rollespillet udgivet i 2019, som et led i 40 års-jubilæet for Alien-filmen, og vi tager i denne spoilertunge episode et blik på scenariet, og hvordan det forholder sig til det univers, som Alien filmene har opbygget, og hvordan scenariet former sig blandt andet sammenlignet med danske con-scenarier (besøg portalen alexandria for eksempler). For en dansk-sproget Actual Play af ALIEN-rollespillet kan man kan lytte med her.

Selve regelsystemet i ALIEN er baseret på Free Leagues Year 0 Engine, som vi har dækket i tidligere afsnit, da vi talte om Tales from the Loop og Coriolis. I modsætning til vores normale praksis er episoden optaget online.

1 Kommentar

  1. Thomas Munkholt

    I runder det lidt, men jeg hæfter mig meget ved at Alien faktisk lader til at have nået et vist reach i TTRPG mainstream som ikke ret mange spil formår. Det har nærmest givet et lille ping selv i det (store) miljø der ellers *kun* interesserer sig for D&D. I det lys er det interessant at deres første scenarie reelt er en dungeon crawl beskrevet helt klassisk med kortnøgle og timede events.

    En anden ting I kun strejfer, men som jeg synes er vigtigt, er Stress/Panic: Det er jo ikke kun en sjov Year Zero-mekanik i sig selv, det er også en der i ekstremt høj grad er både tematisk *og* decideret styrende for scenariets udvikling, både fordi det er noget at spille på, og det tilføjer en progressiv udvikling (eller deroute) af karaktererne. Det er endnu et godt greb til at pace med (omend noget udforudsigeligt).

    ** SPOILER **
    Skulle de have ladet miljøet være det nye element og så beholde de klassiske aliens i stedet for det omvendte? Tja, jeg synes egentlig det er fint og forståeligt at de forsøger at udvide spillets univers – særligt efter at Hope’s Last Day fra grundbogen er så tæt på originalen. Og tilføjelsen af The Thing-paranoiaen synes jeg faktisk er et ret fedt element (og i virkeligheden også et fint twist på, hvem der går rundt med en alien indeni).

    Alt i alt er det et format jeg ikke normalt er vant til at bruge – jeg er meget mere ovre i scenetænkning – men jeg synes sgu de får sat en god sandkasse op. Det er “frie elementer” der har potentialet for at skabe episke scener: rense filtre + manglende ilt (og et system for det) + potentielle sporer + Stress/Panic (system) = yay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *