Lænestolsrollespil

En podcast om rollepil

Tag: Den røde æske

Dungeons & Dragons basic – Actual Play bonus episode

Efter at vi tog en god lang snak om Dungeons & Dragons i episode 15, som havde sit udgangspunkt i D&D basic, præsenterer vi her et uddrag af vores første (og måske eneste?) forsøg på at lave en actual play episode. Med de præ-skabte karakterer fra basis-reglerne spiller vi en kort episode fra intro-scenariet i Dungeon Masters hefte. Denne episode er vores anden bonus-episode. Den første handlede om Favoritter fra hylderne.

Vi omtalte vores spil i episoden om D&D og nu er her chancen for at lytte til det.

For den opmærksomme lytter, så var det podcasten Stemmernes tårn med Christian Fuhlendorff, som blev nævnt i episoden.

Dungeons & Dragons Basic Rules

Velkommen til episode 15, hvor vi tager fat i den legendariske ‘Røde æske’, som denne version af Dungeons & Dragons-reglerne også er kendt som. Det er D&D Basic, som er blandt de få Dungeons & Dragons produkter, som har set en officiel dansk oversættelse.

Denne version af D&D reglerne fra 1983 er teknisk set D&D basic 3rd edition, og den kaldes også for Frank Mentzer Edition efter redaktøren, og den bærer kælenavnet ‘the red box’ eller ‘den røde æske’. Samlet set kaldes denne version af reglerne for D&D becmi (kort for D&D Basic Expert Companion Master Immortal), som er de fem æsker med regler, som udgør det komplette regelsæt. Den røde æske er blandt andet kendt for sin klassiske forside af kunstneren Larry Elmore.

Dungeons & Dragons Basic blev i tidernes morgen udgivet af TSR, som siden er blevet opkøbt af Wizards (of the Coast), som nu står for udgivelsen af D&D.

For en længere oversigt over D&D-versioner, lyt til episoden om The God that Crawls. Warhammer Fantasy, som der henvises til, finder du her.