En podcast om rollepil

Rollespillet Fusion – et dansk noir rollespil

Velkommen til episode 29, hvor vi tager fat i en dansk rollespilsklassiker, Fusion, som er et noir-rollespil, som udspiller sig i en nær fremtid, hvor ting er gået skævt. Oprindeligt, da spillet udkom, var det sat til at udspille sig i 2012.

Fusion blev suppleret med to bøger, I en god sags tjeneste, en længere og mere omfangsrig kampagne, og en scenariesamling, Som landet ligger, hvor scenarierne udspillede sig i provinsen. Ved siden af kom en del ekstra materiale blandt andet i form af con-scenarier (som kan ses og til dels downloades frit på Alexandria.dk) og via Fusions egen hjemmeside, som fans fortsat holder i live.

Fusion er designet og udviklet af Malik Hyltoft og Palle Schmidt. Det udkom i 2000.

I episoden vender vi desuden emnet ‘bløde og hårde magisystemer’, som er udformet af Brandon Sanderson (se blandt andet hans First Law) og ikke Patrick Rothfuss, som det fejlagtigt nævnes.

5 Kommentarer

  1. Thais Munk

    Hammerfint afsnit! Fedt med bloopers til sidst, det må gerne blive en fast ting 😛

    Jeg er enormt enig med jeres betragtninger om Fusion. Både ift hvor pænt det er, systemets problemer og hvor fed settingen er. Free Leagues løsningen lyder enormt oplagt.

    Desuden husker jeg det som, at Shadowrun 3rd edition havde den samme ting med at man skulle rulle for XP og kunne risikere at tabe dem. Det var jævnt hent ufedt. Så var selv listerne med spells i Shadowrun federe 😀

    • Laenestol

      Tak for rosen 🙂 Mht. bloopers, så må vi se på det men det kræver jo at vi laver fejl 😛

      jeg har desværre givet alle mine Shadowrun-bøger væk, så jeg kan ikke tjekke lige med det sammen, men jeg kan nu ikke huske at skulle rulle for XP på den vis. Men altså SR er jo ikke ligefrem en strømlinet maskine, så der kan sagtens have været den slags og vi så bare har ignoreret det når vi spillede. Jeg kan derimod huske i Basic Roleplaying at skulle rulle for om en skills forbedrer sig efter brug og sådan. Og det kunne være surt at misse sådan et slag, men man fik trodsalt ret hurtigt optjent sine check, så det var til at leve med.

      /Nis

      • Thais Munk

        Ja, jeg kom også i tanke om det med Basic Roleplaying. Jeg er ret stor fan af Basic, men netop den del smed jeg ud med det samme i min første kampagne med systemet, fordi jeg netop gerne ville have at spilpersonerne 1) var nogenlunde lige seje og 2) spillerne skulle have et valg, hvor jeg så bare gav dem skill points de kunne bruge på forskellige skills.

        Men ja, det kan være virkelig frustrerende at spilde XP. I Basic er det dog hurtigt optjent igen.

    • Oliver Nøglebæk

      Tak for de venlige ord, vi er ikke altid inkompetente nok til gode bloopers, men det kan da være der dukker flere op senere.

      • Thais Munk

        Så må du vrøvle noget mere. Jeg er sikker på at du vil være god til det!

Skriv et svar til Thais Munk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *