En podcast om rollepil

Måned: februar 2019

Vampire: The Masquerade 5th Edition

Velkommen til episode 21, hvor Lænestolsrollespil kaster sig over rollespillet Vampire: The Masquerade, som i 2018 er udkommet i en helt ny udgave. Vi har læst femte udgaven af Vampyr-rollespillet.

Vampire: The Masquerade 5th edition er udgivet af White Wolf, som er ejet af Paradox. Lead designer er Kenneth Hite, som vi har omtalt i en tidligere episode, og oprindeligt er rollespillet udtænkt af Mark Rein-Hagen. Fremtidige World of Darkness og Vampire: The Masquerade udgivelser føres videre af Onyx Path Publishing.

I dagens episode har vi besøg af Peter Brichs, som er vore første gæst på Lænestolsrollespil. Peter har sin egen blog, Spil og spilopper, hvor du kan læse om hans Vampire-kampagne, Toronto by Night, og Peter er vært på podcasten Papstinenser. Oliver har også en Vampire-kampagne, Askejægerne, som også giver et indtryk af det nye Vampire-rollespil.

 

Lady Blackbird

Velkommen til episode 20 af Lænestolsrollespil, hvor vi denne gang kigger på rollespillet Lady Blackbird, som er forfattet af John Harper, en spildesigner, hvis materiale, vi tidligere har haft oppe og vende, da vi talte om Blades in the Dark.

Lady Blackbird er udgivet som pdf, og spillet kan frit downloades fra dets hjemmeside – Lady Blackbird hjemmeside – så du kan nemt komme til at prøve at spille det. Undervejs i episoden kommer vi desuden ind på rollespillet The Shadow of Yesterday af Clinton R. Nixon og dets efterfølger Solar System  af Eero Tuovinen.

Vi kommer desuden også ind på ‘Burning’-spillene udviklet af Luke Crane, og manifesteret i form af Burning Wheel, Burning Suns, Mouse Guard og Torchbearer. Du kan finde mere om Burning-spillene her.