En podcast om rollepil

Call of Cthulhu 7th edition

Velkommen til niende episode af Lænestolsrollespil. En podcast, hvor vi læser og diskuterer rollespil, og denne gang er turen kommet til Call of Cthulhu 7th edition, som er udvalgt som en optakt til en senere kommende episode.

Call of Cthulhu er et klassiske gyserrollespil baseret på forfatteren H.P. Lovecrafts forfatterskab, og det udkom første gang i 1981, og vi kigger på nyeste udgave, syvende udgaven, som ikke kun var lang tid om at udkomme grundet problemer med den kickstarter, som finansierede udgivelsen, men som også rummer en interessant modernisering og brud med de foregående udgaver af Call of Cthulhu. Call of Cthulhu udgives af Chaosium, og rollespillet blev oprindeligt forfattet af Sandy Petersen.

Hvad gemmer nyeste udgave af hemmeligheder? Hvad er vanvid i rollespil for en størrelse, og hvordan har CoC påvirket gysergenren inden for rollespil? Lyt med, når vi tager fat i 7. udgaven.

Du kan finde Call of Cthulhu her.

 

8 Kommentarer

  1. Thais Laursen Munk

    Jeg kan kun anbefale at I hidkalder jer Ithaqua, han lyder som en hurtig løsning på global opvarmning.

    Morten nævner til sidst at den har løst problemet med hvorfor at gruppen er samlet i Call. Det fangede jeg ikke lige undervejs, hvad er det den syvende udgave gør anderledes her?

    • Laenestol

      Morten nævner, at spillet stadig ikke har løst problemet. Der er et meget lille ‘ikke’ i sætningen.

      • Thais Laursen Munk

        Aha! Nu forstår jeg den store sammenhæng og er derfor blevet mere sindssyg! Tak for det 😀

        Men ja, der har altid været et sådan “Hvorfor hænger vi ud sammen?” følelse i Call. Når man så er kommet lidt længere ind tænker jeg at man bliver supportgruppe for hinanden, fordi man alene ved hvordan det er at se en shoggoth og at blive overrasket over en pakke hakket kalv og en pakke hakket flæsk (gammel DirtBuster-joke som påpeger at man i nogle udgaver af Call kan miste Sanity på at blive overrasket over at se lemlæstede lig af dyr).

        • Laenestol

          Det er derfor jeg har været glad for Delta Green, da spillet har en ramme indbygget for hvorfor karaktererne er sammen og bliver ved med at støde ind i ting.
          For regulært CoC synes jeg det fungerer bedst med oneshots.

          / Morten

  2. Thomas

    Tak for den. Det lyder lidt som om spillet får sig uheldigt placeret mellem flere stole og brolagt med gode intentioner etc. Da jeg i den sidste ende valgte at stå over, var det dog også pga. den grafiske stil og de mange halvhjertede illustrationer. Der synes jeg Pulp Cthulhu (som jeg dog ikke har læst) fremstår mere selvsikkert.

    Ser frem til at høre om Bookhounds og Trail!

    • Laenestol

      Vi har også Pulp Cthulhu til gode, og det bliver nok ToC og Bookhounds indenda, der vil dog gå nogle episoder, inden vi når frem til dem.

    • Laenestol

      Ja, i forhold til de fine plancher i 4th edition og de særegne tryk i 5th, så er den grafiske stil i 7th skuffende.

  3. Kjell Bratberg

    Jeg skal leve livet, så gqodt det lar seg fjører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *