Lænestolsrollespil

En podcast om rollepil

Tag: Story Game

Microscope

Velkommen til episode 10 af podcasten Lænestolsrollespil, som denne gang har læst rollespillet Microscope og dykket ned i teksten for at diskutere dens unikke brug af enorme tidsperioder og ikke-linære handlingsforløb.

Microscope er et lille indie-rollespil fra Lame Mage Productions, og det er forfattet af Ben Robbins. Det er en slags story game, hvor man skaber historier, som strækker sig over enorme tidsperioder, og hvor man dykker ned i forskellige tidsperioder for at udforske de situationer, som førte til afgørende øjeblikke. Spillet har en særegen evne til at skabe verdener.

Lyt med, når vi vender og drejer en særlig historieskabende fortælling. Hvordan fungerer systemet, og hvordan kan man fortælle historier med det? Hvad er Microscopes særkende?

Microscope har hjemme her.

Apocalyse World 2nd edition

Velkommen til syvende episode af podcasten Lænestolsrollespil. Vi tager endnu en gang fat i en bog af Vincent Baker, som vi tidligere har rundet i episode to, In a Wicked Age, men denne gang et langt mere skelsættende værk, som ikke blot i sig selv har været meget populært siden det udkom, men som også har affødt en masse andre rollespil under betegnelsen ‘powered by the apocalypse’.

Apocalypse World 2nd edition er udgivet af Vincent Baker fra hans eget forlag. Hvad er Apocalypse World for en størrelse? Hvorfor har det haft en så stor indflydelse, og hvad er det spillet kan? Hvad kan man lære af Apocalypse World, selvom man ikke har tænkt sig at spille det? Lyt med og blive klogere på rollespil.

Du kan besøge Apocalypse Worlds hjemmeside her.