Velkommen til femte episode af pocasten Lænestolsrollespil, hvor vi læser rollespilsbøger og snakker om dem. I denne episode griber vi fat i bogen GURPS 3rd edition revised.

GURPS, som står for Generic Universal RolePlaying System, er et traditionelt rollespilssystem, og det er et universalsystem, og det udgives af Steve Jackson Games, som nu om stunder er langt mere kendt for det humoristiske kortspil Munchkin. Rollespillet er designet af amerikaneren Steve Jackson ikke at forveksle med briten Steve Jackson, som er kendt for Sværd & trolddom (Fighting Fantasy) bøgerne.

GURPS er beregnet til at blive spillet i alskens forskellige verdener, og det er af mange proponenter hyldet som værende simpelt og realistisk, men hvordan er GURPS egentlig? Er det universelt, er det nemt, er det godt? Lyt med, når Lænestolsrollespil dykker ned i regelbogen til GURPS 3rd edition revised fra 1996.

Er du nysgerrig efter at lære mere om GURPS og GURPS 3rd edition kan du besøge Steve Jackson Games her og få et nærmere kig på bogen.