Lænestolsrollespil

En podcast om rollepil

Tag: Eftersidning på eventyr

Nytårsspecial – State of Tabletop RPG 2019

Hvordan ser rollespil ud i 2019? Vi tager et blik på rollespilsscenen, som den ser ud i slutningen af andet årti af det 21. århundrede.

I rundbordssnakken dækker vi et bredt udvalg af rollespil og grupper af rollespil fra OSR (Old School Renaissance/Revival) til indie til Powered by the Apocalypse (PbtA)) og Forged in the Dark (FitD) til den danske scene fra podcasts til facebook-grupper, og vi kommer også rundt om forskellige platforme for udgivelse af rollespil. Her er links til udvalgte emner:

Rollespil på Facebook

Rollespil på dansk

PDF-platforme/Gør det selv

Podcasts omtalt

Fyrværkerilyd lavet af brugeren Dobroide på Freesounds.org, brugt under en Creative Commons licens.

Interviewrollespil: Over the Edge – en replik

I forlængelse af vores episode om Over the Edge 3rd edition har vi sendt Elias ud for at interviewe en ægte fan og ekspert på rollespillet Over the Edge.

Vi bringer her er interview med Kristian Bach Petersen – kendt fra podcasten Papstinenser, hvor han er vært, og fra podcasten Eftersidning på eventyr , der benytter Over the Edge 2nd edition, og hvor han gæster som GM – som leverer et overordnet blik på Over the Edge, både de tidligere versioner og den nyeste, og taler med Elias om hvorfor Over the Edge er så spændende et rollespil, og hvad der gør spillets setting til noget særligt.

Over the Edge 3rd Edition

Episode 34 tager fat i rollespillet Over the Edge 3rd Edition fra Atlas Games. Rollespillet er designet af Jonathan Tweet og det udkom i 2019.

Jonathan Tweet er kendt for at have udviklet D&D 3rd edition, og for at være en del af det rollespilsmiljø, hvor blandt andet Ars Magica og Vampire: The Masquerade opstod. Han har været involveret i de forskellige udgaver af Over the Edge, hvor han lavede første og anden udgave sammen med Robin Laws og tredje udgave sammen med Chris Lites.

Over the Edge udgives af Atlas Games, som også udgiver blandt andet Ars Magica og Feng Shui. Første udgave kom i 1992, anden udgave i 1997 og via kickstarter kom tredje udgave i 2019. Over the Edge i sin tidligere inkarnation er det system, som Actual Play podcasten Eftersidning på eventyr anvender.