En podcast om rollepil

Tag: Dungeon Crawl Classics

Feltrollespil: Karakterskabelse i Traveller

I denne episode taler vi ikke om et specifikt rollespil, men i stedet kigger vi på karakterskabelsen i rollespillet Traveller (som vi tidligere har lavet en episode om), da karakterskabelsen i Traveller er ret særegen. At lave karakterer i Traveller er sit helt eget spil, og det er en lidt længere proces, da der skal gennemløbes en del af karakterens livsforløb, som en del af processen.

Vi har desuden også lavet karakterer, da vi spillede Dungeon Crawl Classics, da man på ingen tid der kan lave fire karakterer hver klar til deres første eventyr. Traveller og Dungeon Crawl Classics er således to ret forskellige metoder, selvom begge har terningkast og tilfældighed til fælles.

Feltrollespil: Sailors of the Starless Sea – Dungeon Crawl Classics – del 2 af 2

Vi fortsætter vores speedrun af Sailors of the Starless Sea, som begyndte med en stor flok level 0 karakterer, der desperat forsøgte at redde nogle af deres lokale fæller og frænder fra onde dyrefolk, men det gik blodigt for sig, og mange døde – og nu træder en lille flok frem af rækkerne, som har overlevet længe nok til at blive level 1-karakterer.

Det er Dungeon Crawl Classics, vi spiller, og det er ikke din gennemsnitlige D&D-klon, men det er et fedt rollespil.

Feltrollespil: Sailors of the Starless Sea – Dungeon Crawl Classics – del 1 af 2

Vi spiller rollespil! I denne episode kaster vi os over at spille modulet Sailors of the Starless Sea, som er et level 0-eventyr til rollespillet Dungeon Crawl Classics. Vi har delt episoden op i to halvdele, og dette er første halvdel.

Vi begynder med at lave karakterer og spiller det fuldstændigt med udgangspunkt i regelbogen, og for at komme godt rundt i eventyret laver vi et speedrun, og eventyrerne er derfor mindre forsigtige og mindre omhyggelige end normalt. En god guide til spilstilen for både spillere og spilleder kan findes i Quick Primer for Old School Gaming.

Dungeon Crawl Classics og Sailors of the Starless Sea udgives af Goodman Games. I næste episode kan I høre anden halvdel af vores speedrun.

Dungeon Crawl Classics

Vi tager i denne episode fat i en d20-variant eller OSR-spinoff til Dungeons & Dragons, som kalder sig Dungeon Crawl Classics, og som udgives af Goodman Games. Vi har inden optagelsen af denne episode spillet Dungeon Crawl Classics, og det kan I i vores næste feltrollespilsepisode.

Dungeon Crawl Classics er en Dungeons & Dragons variant, som er baseret på det artwork, som fulgte D&D i 1970’erne, det er inspireret af litteraturhenvisningerne i Appendix N i Advanced Dungeons & Dragons 1st edition: Dungeon Masters Guide, og det bygger på designernes spiloplevelser og spilstile, som den tog form i 70’erne og de tidlige 80’ere. Det er fantasy i gonzo-stil, hvor alt er nyt, overraskende og storladent fra første dag.

Dungeon Crawl Classics er supplere med stakkevis af eventyr og meget lidt ekstra regler. Spillet har for nylig fået en udbygning med Lankhmar-settingen, og det har en søster-udgivelse i form af Mutant Crawl Classics, som er en særlig post-apokalyptisk variant.

OSR-genren og Dungeons & Dragons har vi tidligere beskæftiget os med i følgende episoder:

Lamentations of the Flame Princess: The God that Crawls

Velkommen til ottende episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi læser og diskuterer rollespil. Denne gang går podcasten nye veje, da emnet ikke er en regelbog med derimod et scenarie, nemlig scenariet The God that Crawls, som er skrevet til rollespillet Lamentations of the Flame Princess, som er en OSR retroklon af basic Dungeons & Dragons.

Inden vi kaster os over selve scenariet præsenteres kort OSR, retrokloner og de forskellige D&D-versioners tidslinje, så Lamentations of the Flame Princess er sat i relation til Dungeons & Dragons.

The God that Crawls er ligesom regelsystemet, der er skrevet til, forfattet af James Raggi, som leverer en anderledes vision af D&D med langt større vægt på sex, vold, det groteske og det sære. Hvad er det, der får podcastens værter op i det røde felt denne gang? Er det 1600-tallets Europa? Er det vold og det groteske? Eller er det simpelthen scenariet i sig selv? Lyt med, når Lænestolsrollespils værter konfronteres med noget, som er sært.

Du kan finde mere om Lamentations of the Flame Princess og The God that Crawls på deres hjemmeside.