Velkommen til sjette episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor der læses rollespilsbøger og diskuteres rollespil. Vi har i denne episode læst indie-rollespillet Don’t Rest Your Head, som er et surrealistisk horror-rollespil i nærhed af story game-genren om levendegjorte mareridt og søvnløshed.

Don’t Rest Your Head er udgivet af Evil Hat Productions (som vi også havde fat i episode 4 i forbindelse med FATE Accelerated) og er designet af Fred Hicks, og det er et beskedent lille rollespil fintunet til at køre en bestemt type historie med en bestemt type genre, og det gør det uhyggeligt godt.

Hvad er Don’t Rest Your Head for en størrelse? Hvorfor er små rollespil fede, og kan Fred Hicks finde ud af at formidle dette skæve, lille rollespil. Lyt med, når vi søger svarene.

Du kan finde Don’t Rest Your Head hos Evil Hat Productions.