En podcast om rollepil

Tag: Palle Schmidt

Interviewrollespil: Fusion med Palle Schmidt

I denne episode vender vi tilbage til rollespillet Fusion, og vi interviewer her den anden af spillets to designere, Palle Schmidt, som fortæller os om tilblivelsen af Fusion, men også om rollespilsmiljøet, som det så ud i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, og om periodens rollespilsmagasiner, særligt Saga og Føniks, og hvordan noirs og krimier stadig er en stor del af Palles hverdag og karriere.

I episode 29 talte vi om noir-rollespillet Fusion, og senere interviewede vi Malik om Fusion. Denne gang bliver det en samtale med Palle.

Palle Schmidt er mangeårig scenarieforfatter, tegneserietegner og krimiforfatter. Du kan se mere til Palle Schmidts alsidighed via hans hjemmeside palleschmidt.dk og høre mere til Palle på podcasten PlotCast.

Rollespillet Fusion kan du finde her.

Rollespillet Fusion – et dansk noir rollespil

Velkommen til episode 29, hvor vi tager fat i en dansk rollespilsklassiker, Fusion, som er et noir-rollespil, som udspiller sig i en nær fremtid, hvor ting er gået skævt. Oprindeligt, da spillet udkom, var det sat til at udspille sig i 2012.

Fusion blev suppleret med to bøger, I en god sags tjeneste, en længere og mere omfangsrig kampagne, og en scenariesamling, Som landet ligger, hvor scenarierne udspillede sig i provinsen. Ved siden af kom en del ekstra materiale blandt andet i form af con-scenarier (som kan ses og til dels downloades frit på Alexandria.dk) og via Fusions egen hjemmeside, som fans fortsat holder i live.

Fusion er designet og udviklet af Malik Hyltoft og Palle Schmidt. Det udkom i 2000.

I episoden vender vi desuden emnet ‘bløde og hårde magisystemer’, som er udformet af Brandon Sanderson (se blandt andet hans First Law) og ikke Patrick Rothfuss, som det fejlagtigt nævnes.