En podcast om rollepil

Lamentations of the Flame Princess: The God that Crawls

Velkommen til ottende episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi læser og diskuterer rollespil. Denne gang går podcasten nye veje, da emnet ikke er en regelbog med derimod et scenarie, nemlig scenariet The God that Crawls, som er skrevet til rollespillet Lamentations of the Flame Princess, som er en OSR retroklon af basic Dungeons & Dragons.

Inden vi kaster os over selve scenariet præsenteres kort OSR, retrokloner og de forskellige D&D-versioners tidslinje, så Lamentations of the Flame Princess er sat i relation til Dungeons & Dragons.

The God that Crawls er ligesom regelsystemet, der er skrevet til, forfattet af James Raggi, som leverer en anderledes vision af D&D med langt større vægt på sex, vold, det groteske og det sære. Hvad er det, der får podcastens værter op i det røde felt denne gang? Er det 1600-tallets Europa? Er det vold og det groteske? Eller er det simpelthen scenariet i sig selv? Lyt med, når Lænestolsrollespils værter konfronteres med noget, som er sært.

Du kan finde mere om Lamentations of the Flame Princess og The God that Crawls på deres hjemmeside.

4 Kommentarer

  1. Thais Laursen Munk

    Jeg er lige pt i gang med at designe en dungeon til en kommende rollespilssession og det er virkelig inspirerende at høre jer brokke jer over dårligt dungeondesign imens jeg sidder og tegner 😀

  2. Laenestol

    Det er godt. Vi vil ikke se flere mystiske stridsvogne og håbløse baggrundshistorier i dungeons 😉

  3. Thomas

    Så kom jeg efter det sidste afsnit jeg manglede. Og lige så dejligt det var at få de positive fortællinger fra Loopet, lige så underholdende var Lænestolsprinsernes Klagesange her. Flere jeremiader!

    • Laenestol

      Hvad fremtiden vil bringe er os endnu ukendt, men mon ikke vi kan finde andre titler at synge klagesange over? Nært forestående er der ikke noget, som kommer i umiddelbar nærhed af dette udsøgte værk.

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *